Aktuelt lige nu
Info & pakkeliste til SummerCamp 2025
SUMMERCAMP 2025
Hermed de sidste informationer om Summer Camp 2025.
Afgang: Mandag d. 30 juni
Allingåbro kl. 10.15
Ørum kl. 10.45
Grenaa kl. 11.00
Der er afgang fra ungdomsskolens parkeringsplads - Vi skal køre i bus derud.
Hjemkomst: Fredag d. 4 juli
Grenaa ca. kl. 13.00
Ørum kl. 13.20
Allingåbro kl. 13.45
Du skal medbringe:
• HUSK - madpakke på førstedagen til middagsmad.
• Telt, med mindre du deler med en anden
• Sovepose
• Liggeunderlag/luftmadras (og pumpe hvis du har)
• Sygesikringsbevis
• Evt. medicin – såfremt du medbringer medicin, skal dine klubmedarbejdere vide besked.
• Solcreme, myggespray, aftersun lotion m.m.
• Badetøj
• Varmt tøj til kolde aftener
• Evt. regntøj og gummistøvler
• Toiletgrej og håndklæder
• Gerne redningsvest og våddragt hvis du har det
• Dyb og flad tallerken, krus og bestik samt et viskestykke
• Guitar, mundharpe eller andet akustisk instrument hvis du har lyst.
• Evt. lommelygte
• 100 kr. til badekort.
• Dit gode humør og sociale indstilling
• Samt andet personligt praktisk outfit til 4 døgn på en campingplads.
Aktiviteter og regler for lejren:
• Aktiviteterne vil være evt. Kano, kajak, mtb, super sumo, mega bordfodbold, speedbåd med ture på ”ringen”, badning, bål, fodbold, Bowtag, body bowling, bumper ball, hoppepude, fiskeri, krocket, ture i busserne og meget andet.
• Alle aktiviteter på vandet foregår kun med klubmedarbejdere til stede. Der vil være medarbejdere på stranden, badebroen og tømmerflåden, samt i båden.
• Alle aktiviteter i vand (undtaget badning) foregår med redningsvest.
• Alle indgår i en turnusordning på tværs af klubberne vedr. madlavning.
• Alle deltager i de fælles opgaver der er på lejren; madlavning, oprydning, underholdning, klargøring af grej m.m.
• Der er forskellige aktiviteter både formiddag og eftermiddag (alt efter vejret) som man kan melde ind på; det vil sige man ikke kan ligge og drive den af i sit telt en hel dag.
• Der spises på følgende tidspunkter: morgenmad fra 9-10, frokost ca. kl. 13, aftensmad ca. kl. 19.
• Der er ro på lejren kl. 23.00.
• Alkohol og energidrik må ikke forefindes eller indtages på lejren
• Det er forbudt at forlade lejrområdet uden forudgående aftale
• Mobiltelefoner beder vi bliver brugt i begrænset omfang.
På lejren har vi et stort telt med borde og bænke og vores køkkenfaciliteter.
Campingpladsens adresse er:
Sølystgård Camping, Dragsmurvej, 8420 Knebel. Tlf. 86-351239.
Vi medbringer en mobiltelefon med telefon nr. 51517495 Mads Nedergaard, men den vil ikke være åben i døgndrift. Læg evt. besked til campingpladsen om at der skal ringes hjem hvis nødvendigt.
Der deltager ca. 150 unge fra følgende klubber: UngNorddjurs, UngSilkenborg og UngSyddjurs. Der deltager 20 klubmedarbejdere. Vi får vores eget lejrområde med udsigt over havet og helt ned til vandet.
Medarbejdere fra UngNorddjurs er:
Leif, Loa, Simon, Bjarne, Emil, Bjarke, Lea, Mads E, Claus, Flak og Mads N
Vi håber vi får en super god og oplevelsesrig tur. På gensyn