Første halve år med GFU i UngNorddjurs
Siden starten af februar har UngNorddjurs haft et skoletilbud for unge flygtninge. Undervisningen – der i daglig tale blot kaldes GFU - skal ruste de unge til at komme videre i det danske uddannelsessystem. Vi har mødt et par af eleverne - Lana og Isaak - for at høre hvordan det går.
”GFU er en meget spændende skole, fordi man mødes med andre, som man kan snakke med”, fortæller Lana, der er fra Syrien, og har gået på GFU næsten fra starten. Hun fortsætter: ”Der kommer også gæster næsten hver dag og spiser enten morgenmad eller frokost sammen med os. Vi laver altid mad sammen. Og så skriver og læser vi også meget dansk. Det er en rigtig sjov måde at gå i skole på”, konkluderer hun, og Isaak – der er fra det sydlige Iran, og startede i GFU samtidig med Lana - supplerer: ”Ja, som Lana siger, er GFU skolen rigtig sjov. Vi har allerede lært rigtig mange ting. Vi har lært mange nye ord, og vores udtale bliver bedre og bedre hver dag. Men vi lærer ikke kun sproget. Vi lærer også noget om hvordan man taler med folk, hvad der skal til for at blive integreret i samfundet, og om dansk historie. Det er rigtig godt. Og vores lærere, Fie og René er rigtig dygtige”.
Fie og René er de to, der er står for den daglige undervisning i GFU. De har begge arbejdet i ungdomsklubben i Grenaa i en del år, hvilket Fie mener har smittet ret meget af på den måde de griber tingene an på i GFU. At udvikle de sociale kompetencer, er for dem mindst lige så vigtigt som at lære dansk. Derfor foregår en del af undervisningen også på en ret uformel måde. Eksempelvis kan man lære meget dansk, ved at snakke sammen mens man går i køkkenet og laver mad, og en dag om ugen er afsat til at lade undervisningen foregå ude af huset, hvor eleverne møder mennesker, og oplever steder, der er med til at give dem en bedre forståelse af dansk kultur, historie og samfund.
Både Lana og Isaak har lagt mærke til den anderledes tilgang til undervisningen. De syntes begge det er svært at lære dansk, men er glade for den måde GFU griber det an på. Isaak uddyber: ” På sprogskolen læser man ofte bare op fra et stykke papir. Men her taler vi dansk med rigtige danskere. Enten nogen, som kommer og besøger os, eller nogen som vi tager ud og besøger. På den måde lærer vi det danske sprog meget hurtigt”.
Isaak fortsætter med at fortælle om dagligdagen på GFU: ” Vi går i skole hver dag fra kl. 8:00 til 15:00. Fra kl. 8:30 til 9:00 spiser vi morgenmad. Men det er også en det af undervisningen. Vi kalder det for samfundsfags undervisning, for her snakker vi om det vi lavede i går, og hvordan det gik. Og Fie retter os, når vi siger noget der sprogligt ikke er korrekt. Efter morgenmaden ser vi måske en dokumentarfilm, som vi taler om bag efter. Nogle gange skal vi også skrive noget om den. Til frokost laver vi altid mad sammen. Men det er er også sprogundervisning. For her snakker vi også sammen mens vi laver maden, fx om hvad hedder den ret eller råvare på dansk, hvorfor vi spiser den, hvorfor kan danskerne godt lide den og så videre. Om torsdagen tager vi på udflugt til et sted i området. Men inden vi tager af sted, har vi forberedt os, ved at læse om det vi skal ud og se, og når vi kommer hjem igen, skriver vi på vores blog om det vi har oplevet. Så vi får rigtig god undervisning her, fordi alt hvad vi laver, er en form for undervisning. Selv når vi har pause, er det også undervisning, for her snakker vi også med hinanden på dansk.
Undervisningen i GFU er en blanding af almindelig klasse undervisning, og en mere praktisk tilgang til tingene.
Fie og René har fordelt rollerne mellem sig, så det er Fie - der er uddannet folkeskolelærer - der tager sig af den formelle undervisning i dansk, matematik, samfundsfag og kulturforståelse, mens René tager sig af de praktiske ting som fx udflugterne ud af huset, og så er det også ham, der skal hjælpe eleverne med at komme ud i praktik i lokale virksomheder.
Ud over undervisningstilbuddet hos UngNorddjurs for flygtninge mellem 15 og 25 år, findes der i Norddjurs kommune også et tilbud på produktionsskolen for de unge, der har brug for en mere praktisk tilgang til undervisningen, samt sprogskolens projekt ”Unge på vej” placeret på VID. Så selv om det er de mest uddannelsesparate unge flygtninge, der havner i GFU, er det meget forskelligt hvad eleverne kan, når de starter. Derfor har en af Fies største udfordringer været at gøre undervisningen så differentieret, at den passer til hver enkelt elev.
Fie kommer fra et job som lærer på en helt almindelig folkeskole, og fortæller om forskellene på sit gamle- og nuværende job, at – ud over at det nu er voksne, og ikke børn, hun underviser – så oplever hun også mange kulturforskelle. Hun har lært meget om verden ude omkring i løbet af det halve år hun har undervist på GFU, og har opdaget at der findes mange forskellige tilgange til det at gå i skole.
I foråret havde hun Lana og Isaak med ude på sin gamle skole, hvor de holdt et foredrag for ca. 90 elever i 3. og 4. klasse, om det at komme til Danmark. Om den dag fortæller Lana:” Det var meget sjovt. Børnene var meget åbne overfor os, og kom og spurgte os om alt, lige fra hvad vores yndlings farve er, til hvorfor jeg går med tørklæde. Og det gør jeg fordi jeg godt kan lide at gå med det, det er der for mig ikke noget mærkeligt i. Vi talte meget om forskellene mellem vores kultur og dansk kultur, og hvad vi skal gøre for at blive en del af fællesskabet.
Isaak supplerer: ”Det gik godt, syntes jeg. Vi startede med et oplæg om hvordan vi lærer dansk, hvordan vi møder danskerne, hvad de tænker om os, hvad vi tænker om dem, og hvordan vi bedst bliver integreret i det danske samfund, og bliver en del af fællesskabet. I begyndelsen var jeg rystende nervøs over at skulle tale foran så mange børn. Men det gik rigtigt nemt, og jeg er glad for at vi fik mulighed for at præsentere os for dem”.
På spørgsmålet om hvordan man bedst bliver integreret i det danske samfund svarede Isaak at han tror det er vigtigt, at man dagligt møder danskere, og taler dansk med danskere, og man i det hele taget omgiver sig så meget som muligt med danskere. Selv føler han sig meget heldig, fordi han har fået lov til at bo hos en dansk familie. Det har været en meget stor hjælp for ham.
Begge er de enige om at deres foredrag nok har været med til at give børnene et bedre billede af hvad det vil sige at være flygtning, og hvordan de forsøger at kombinere deres kulturer med den danske. Nogle af børnene kender måske kun flygtninge fra medierne, så for dem var det muligvis første gang de selv talte med en. ”Men”, som Isaak bemærker; ”der var også nogle flygtningebørn i skolen, som kunne genkende deres egen historie i vores”. ”Og flygtningebørnene i skolen kunne tale meget godt dansk”, havde Lana lagt mærke til.
Selv om det var første gang de prøvede at tale for en større forsamling, og de på forhånd var bange for at blive generte, er Isaak og Lana enige om at det var en god oplevelse at holde foredrag på skolen, og de er klar til at gøre det igen, hvis nogen gider at høre på dem.
Formålet med undervisningen i GFU, er at gøre eleverne i stand til at bestå 9. kl. afgangsprøve i enkeltfag, så de er i stand til at begå sig på en ungdomsuddannelse. Eleverne kan gå i skole hos GFU i op til 3 år, men de kan sagtens komme videre før, hvis de er klar til det. Når Lana har gjort sin 9. kl. færdig, drømmer hun om at komme på gymnasiet, og vil derefter gerne læse til farmaceut. Isaak vil gerne være sygeplejer.