Vi sejler med skonnerten Bonavista og med ombord i skibets lastrum fragter vi flere tons indsamlet genbrugstøj. Når skibet anløber en havn, opstilles der et marked med gratis genbrugstøj, hvor byens borgere i alle aldre inviteres til gratis og bæredygtig shopping.
Omkring markedet vil der blandt andet være upcycling stationer, musik, kaffe bod samt formidling og dialog med fokus på kulturændring i forbrug samt tøjindustriens problematikker.
På togtet inviteres ca. 70 unge med, som deltager i dele af togtet med løbende udskiftning. Unge fra hele landet vil herigennem kunne mødes på tværs i havnene og ombord på skibet, og vil få del i et meningsfyldt fællesskab hvor de sammen gør en forskel for klimaet. Som ung vil man kunne møde ligesindede som deler samme bekymringer, og som også har et ønske om at gøre en forskel. Man vil undervejs blive præsenteret for vores smukke farvande og traditionel søfart og opleve hvad sørejsen kan, når vinden bærer os afsted og tiden går i stå.
Som ung kan du deltage på følgende måder:
- Medsejler på togtet i 5 dage
- Dagsejlads fra havn til havn
- Opsætning/facilitering af tøjbyttemarked på havn med aftensmad på skibet med det ombordværende unge crew
Hvem er med ombord?
- Foruden skibets faste besætning, vil der være fagprofessionelt personale fra ungdomsskolerne samt unge fra et udpluk af landets ungdomsskoler.
Tøjindsamling
- Vi skal have fyldt lastrummet godt op, så ligger du inde med tøj, sko og accessories, som skal have nye ejere, så er du meget velkommen til at aflevere det hos …
Pris:
- Det er helt gratis at deltage. Togtet finansieres af Spar Nord Fonden. Dog skal du selv stå for transport til og fra skibet.
Forudsætning:
- Det kræver ingen forudsætninger at deltage som ung, men man skal kunne fungere sammen med andre unge på tæt hold i flere dage og have lyst til at facilitere tøjbyttemarkeder.
Hvis du ønsker at deltage eller for yderlig informationer, kan du kontakte Frank Madsen
Mail: fm@norddjurs.dk