Støtte/Kontakt korpset
Rådgivning og vejledning.
Den unge visiteres til individuel rådgivning, men er der et pædadagogisk grundlag for det arbejdes der også med unge i grupper. Der indgår individuelle samtaler med den unge i grupperne.
Unge, der ikke kan være i en gruppe, får individuelle samtaler.
Brug af Støtte- Kontaktpersoner er en positiv lokal valgmulighed for den unge – og for den unge vil det opleves som en chance for at få struktur og styr på sin adfærd og dagligdag. Valg af tilbuddet skal ske gennem accept af den unge, således at der indgås en handleplan / en aftale, der klart beskriver muligheder, betingelser og vilkår.
Målgruppe
Støtte- kontaktkorpset henvender sig til børn og unge af begge køn op til 18 år. De unge kan efter-følgende indgå i efterværn eller anden botræning indtil det fyldte 23. år
Målgruppen er børn og unge, som har problemer i forhold til deres eget liv og deres familier.
Problemstillingerne er typisk unge der:
• Er impulsprægede.
• Har en selvcentreret tankegang
• Har rigide ønsker om opfyldelse af egne behov.
• Har problemer med at opnå sociale relationer og foretage sociale handlinger.
• Har en lav frustrationstærskel.
Hertil kommer problemer med at vurdere virk-ningerne af sine handlinger, samt standse op og tænke sig om, før man handler.
En stor del af målgruppen kommer typisk fra problemfyldte familier, der ikke har kunnet støtte barnet/den unge til at udvikle en personlighed for eget bedste. At kunne tale om problemerne er relativt ukendt som problemløsning.
Rammer
Samværet kan foregå i eget hjem, i Ungnorddjurs lokaler eller i grupperinger rundt om i Norddjurs Kommune. Som udgangspunkt er det familiens problemstilling der afgør hvor samværet er mest hensigtsmæssigt og det aftales med forældre og den unge.
Beskrivelse:
• Kontaktpersonen er bindeled imellem den unge og andre samarbejdspartnere, som kan støtte den unge i forhold til job, skole, uddannelse, sociale problemer m.m.
Fast støtte til unge med et længerevarende behov
• I forhold til fritidslivet
• Hvis de er socialt svage
• Problemer med forældrene
• Unge der mangler en voksen at snakke med
Indgår ofte i et tæt forældresamarbejde om den enkelte unge
Støtte kontakt-teamet arbejder procesorienteret, hvor dialogen vil være bærende for gensidig forståelse og accept.
Som nævnt tidligere er målene for opgaven er at forandre, forbedre og fastholde den unge i et positivt udviklingsforløb.
Den socialpædagogiske indsats bygger på:
• tæt kontakt/interesse, nærhed og identitet
• klar kontrakt/tydelige og forståelige aftaler.
• oplevet omsorg/tillid og tryghed
• enkle krav/accept og respekt
• kendte konsekvenser/personligt ansvar.
• Regler, normer og vilkår må tilpasses i forhold til den enkelte unges forudsætninger, og den personlig handleplan skal indeholde opnåelige mål.
Visitaton/opfølning
Det er Familieafdelingens visitationsudvalg der fast-sætter omfang og varighed.
Når bevilligerne er givet laver familieafdelingen en kontrakt på opgaven med klare mål, som der så arbej-des med i perioden.
Opfølgning
Der er opfølgning hver 3. måned. Der kommer en status på arbejdet 14 dage før opfølgningsmødet tilfa-milierådgiveren.