Trivsel er en forudsætning for høj faglighed
Stafetindlæg af Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever. Jeg har fået stafetten fra Stina Willumsen, rådmand i Odense, fra SF, med spørgsmålet:
"Hvordan skal vi øge læringslysten og motivationen – og dermed uddannelsesparatheden – i folkeskolens ældste klasser?" Jeg vil gerne starte med at takke for stafetten – og især for spørgsmålet. For meget målbar faglighed – mere innovation.
Det største problem i grundskolen, når vi snakker motivation og lærelyst, er for mig at se det fokus, vi har lagt på, hvad eleverne skal kunne. Gennem de seneste 10 år har fokus udelukkende været på den målbare faglighed: hvor højt ligger vi i PISA, hvor høje karakterer får eleverne ved afgangsprøven osv. Alle tiltag på skoleområdet har båret præg af enten at skulle højne fagligheden hos elever eller måle den faglighed, et andet tiltag havde højnet, hvilket for eksempel kan ses på de nationale test. Det fokus synes jeg, vi skal modernisere.
Faglighed er selvfølgelig en essentiel del af skolen og af dens formål. Men i det fokus har vi glemt, hvad der er forudsætningen for faglighed. Nemlig trivsel.
Vi har brug for at have motiverede elever, før vi kan få elever, der med høj faglighed scorer højt i PISA-testene. I jagten på faglighed har vi nedprioriteret elevernes motivation og lyst til at lære, hvilket har ført til, at mange elever er demotiverede i skolen. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at lave dette fokus om og begynde at fokusere på eleverne; hvordan får vi dem til at have lyst til at gå i skole og til at lære?
Det vil jeg give tre bud på i denne stafet.
Valgfag
Den første ting, jeg gerne vil fremhæve som væsentlig i forhold til at højne motivationen blandt elever, er at begynde at betragte eleverne som ansvarlige
mennesker, der også har brug for at blive hørt og set i deres skole for at have lyst til at være der, præcis ligesom enhver medarbejder på en arbejdsplads vil have det.
Desværre er der ikke ressourcer eller klarsyn nok i vores grundskole til, at alle elever kan rummes i undervisningen, fordi læreren hverken har tiden eller værktøjerne til det, men bliver nødt til at forme undervisningen efter et gennemsnitligt niveau, med små afstikkere til et højere eller lavere niveau engang imellem.
Det er min oplevelse, at denne distancering af undervisningen fra den enkelte elev er grunden til, at mange bliver demotiverede, fordi de på den måde får svært ved at se en mening med det, de bliver undervist i, og derefter mister interesse. Derfor synes jeg, at vi skal opprioritere valgfagene og afsætte timetal hertil. Ved at omrokere nogle af fagblokkene kan der frigives 25 procent af det samlede timeantal i udskolingen. Det kan give eleverne en unik mulighed for reelt set at udnytte konceptet for valgfag. Ved at vise eleverne det ansvar og den frihed, at de selv kan vælge fag efter deres individuelle interesser, vil
undervisningen pludselig give langt mere mening for eleverne og især for dem, hvor motivationen halter.