29.11.11 12:26

3D-Innovationsbriller til Heltidsundervisningen Ungnorddjurs

Af:Klaus Knudsen


Heltidsundervisningen Ungnorddjurs er gået i gang med et nyt innovationsprojekt. Vi ser og gransker vores virksomhed gennem et par nye 3D-innovationsbriller for at skabe banebrydende innovation på undervisningsområdet.

Kommunerne rundt om i landet debatterer flittigt, nærmest prædiker, inklusion i skolen, og landsdækkende kampagner som Godt du kom! skal medvirke til at komme fravær til livs, hvilket jo i sig selv er positivt. Den nye børne- og undervisningsminister Christine Antorini taler om, at reformere folkeskolen under overskriften Ny Nordisk Skole. I tråd med Antorinis tanker om, "at vi skal ind og udvikle pædagogiske metoder med rod i traditionen, fra både dyb kernefaglighed og sociale kompetencer, klassefællesskaber, projektarbejde og praksis-teori, men med blik for fornyelse" [1], tænker jeg, at der er et stigende behov for, at folkeskolen genopfinder undervisningen, revitaliserer visionen og gentænker didaktikken.

 

Nedenstående er skolepolitiske tanker fra den lille mand på gulvet, der vil forsøge at udfordre og gå i clinch med folkeskolen, som den ser ud i dag. Folkeskolen, ja hele undervisningsområdet, står i en brydningstid mellem, hvordan man i dag allerede gør, og hvordan vi i fremtiden vil komme til at drive skole. Heltidsundervisningen Ungnorddjurs vil med et tvist af innovation, blande sig i og opfordre til en bred debat på det skolepolitiske område gennem en række kronikker. Den første kronik sætter det skæve fokus på den del af skolen der ligger udenfor skoletiden.

 

Lektier

- så la da vær

 

Sådan lyder overskriften på en artikel bragt i bladet "Folkeskolen" af Adjunkt Karsten Mellon i denne måned. Dette vil være mit udgangspunkt, da den mangfoldighed af elever, jeg er stødt på gennem min tid som efterskolelærer, heltidsunderviser og skoleleder netop har mistet lysten til at lære.

 

Heltidsundervisningen Ungnorddjurs har siden sin opstart aldrig arbejdet med eller brugt begrebet Lektier. Der har i vores hyperkomplekse polycentriske samfund aldrig været brugbar evidens på at lektier skulle give mere læring, og vi mener, at der er langt vigtigere kompetencer vores unge har brug for end disciplinen lektier. Det, som vi i Heltidsundervisningen sagtens kan blive enige om, er, at det handler om at bruge tiden i skolen rigtigt, at tænke kvalitet frem for kvantitet og udfordre den traditionelle opfattelse af, hvorfor man egentlig giver eleverne lektier for. Den tid eleverne har til rådighed efter endt skoledag skal bruges som en meningsfuld læringsressource, som går i en hel anden retning, da vi ikke kan tænke elever som automater, hvor vi  kan putte lektier ind i den ene ende, og så kommer der læring ud i den anden, som den gamle tankpasserpædagogik argumenterede for. Det er jo netop grunden til, at vi har kompetente skoler og ressourcestærke lærere.

 

Jeg tænker, at vi i skoleverdenen vil det samme, vi vil sætte gang i fantasien, øge kreativiteten, udvikle nye ideer og inspirere til nysgerrighed og engagement, hvor målsætningen er at skabe et bedre liv for den enkelte elev ud fra de forudsætninger og ressourcer, den enkelte har.

 

I Heltidsundervisningen arbejdes der fagligt gennem hele skoledagen, nogle gange gennem en boglig tilgang læring, andre gennem en praktisk tilgang og tit i spændingsfeltet mellem de to.

Igennem et skoleforløb i Heltidsundervisningen arbejdes der målrettet på at bevidstgøre de unge om, at de er i gang med et større lærings- og socialiseringsprojekt. Et livsprojekt,  der motiverer og vil komme dem til gavn i dagligdagen og i fremtiden. De bliver bevidstgjorte om, at verden ikke er så snæver, som de går og tror. Vi åbner døre til uddannelsesmuligheder, de ikke vidste fandtes, til interesser de ikke vidste, de havde og til sociale netværk, der rækker udover deres hjemstavnsmiljø.

Heltidsundervisningen skal lære den enkelte elev, at der findes en hel verden, de ikke har forholdt sig til, da den har været udenfor deres synsfelt. Det betyder, at vi skal introducere eleverne for oplevelser, der sætter deres liv i bevægelse og giver næring til deres drømme. Fritiden skal bruges til at opøve og udvikle de sociale kompetencer, unge har så stor brug for i dag for at kunne begå sig (også i folkeskolen). De skal med andre ord mærke at samvær og fællesskaber med en mangfoldighed af personligheder giver viden, selvværd, tillid og tro på at alle har noget godt at byde ind med. Jeg har tidligere skrevet om situeret læring[2] som et centralt læringsbegreb, hvor det netop er i spændet mellem arbejdsfællesskabet, praksissituationen og fagligheden, der opstår en betydningsfuld læring, der didaktisk er i tråd med mesterlærertanken.

Hvordan ved jeg, at jeg har lært noget? Det gør jeg, når jeg ved mere om verden og andre mennesker, end før og når jeg kan noget, jeg ikke kunne før, når jeg har forandret mig, enten bevidst eller ubevidst. For læring er en proces, en skabende proces, der betyder forandring, enten nu eller senere. Læringsbegrebet kan forstås snævert som en personlig og selvstændig proces, eller begrebet kan udvides til at være en social proces, hvor handlinger, følelser, opmærksomhed, tænkning og omgivelser spiller sammen. Læring er en integreret proces, bestående af både en kognitiv, en psykodynamisk og en social dimension. Læring omfatter altså både noget individuelt og noget socialt den har en betydning og mening i ens eget liv.

Vi bliver nødt til at give eleverne tid til at tænke, plads til at prøve og hjælp til at vælge.

 

I næste kronik vil jeg invitere til en debat om inklusion. Både som begreb, som redskab og som læringssyn. For med inklusion følger præmissen som den øgede inklusionsdebat i folkeskolen bringer i spil, og det er, at hvis vi mener, at alle skal inkluderes i folkeskolen, vil der på sigt ikke være noget arbejdsfællesskab som eleverne kan inkluderes i, da fællesskabet forlængst vil være opløst.

 

 

 

Hele artiklen fra Folkeskolen nov. 2011 af Karsten Mellon kan læses her:   

 

http://www.folkeskolen.dk/503910/lektier--saa-la-da-vaer

 

 

 

[1] Politisk efterord: Ny Nordisk Skole af Christine Antorini i "Uddannelse for de mange"  af Lars Olsen.

 

[2] Innovative løsninger præger Heltidsundervisningen Ungnorddjurs! <u>www.ungnorddjurs.dk/heltidsundervisning</u>